Tag Archives: Billedbehandling

Kollage med filmstribe

Årets første indlæg viste nogle billeder af en måge under take-off. Billederne var sat ind i en filmstrimmel. Her får du en vejledning i, hvordan jeg nåede frem til resultatet ved hjælp af Photoshop Elements 9.

Take off

Forbered billeder

Du skal selvfølgelig også bruge nogle billeder, som du skal sætte ind i filmstriben. Du opnår det bedste resultat, hvis billederne har samme proportioner (fx 2×3 eller 3×4). Åbn nu billederne i Elements.

Forbered filmstriben

Først skal du bruge en filmstribe. Jeg har brugt denne filmstrimmel, som du kan hente her.

Når du har hentet filmstrimlen, skal du følge nedenstående steps.

Start med at oprette et tomt billede

  1. Klik File > New > Blank File… eller tast Ctrl+N
  2. Vælg bredde og højde svarende til dit fotopapir fx A4.
  3. Brug disse indstillinger:

Nu skal filmstrimlen tilpasses det tomme billede

  1. Vælg Image > Magic Extractor…
  2. Klik på OK i dette skærmbillede

  1. Tryk på OK i dette skærmbillede

Placer filmstrimlen midt på det nye billede, så det fylder hele siden

  1. Klik på File > Place… og vælg filmstrimlen, som du indsætter.
  2. Flyt den helt ud i venstre side og træk den herefter til højre ved at trække i nederste højre hjørne.
  3. Slut med at klikke OK.

Nu skal de blå markeringer konverteres, så de bliver transparente

  1. Vælg Magic Wand Tool (genvejstast: W) 
  2. Sæt Tolerance til 100
  3. Sørg for, at Contiguos er fravalgt
  4. Klik nu inde i det blå, der nu er omkredset af en stiplet markering
  5. Tryk på delete-tasten for at slette de blå firkanter
  6. Vælg Select > Deselect (eller Ctrl+D) for at fjerne selve markeringerne

Kollagen samles

Så er det på tide at få hentet det første billede ind

  1. Vælg File > Place og find og indsæt dit billede
  2. Tryk på OK (grønt hak), når billedet er sat ind
  3. Placer nu laget med filmstrimlen over laget med dit første billede – træk ganske enkelt baggrundslaget opad i layers-feltet:

  1. Vælg værktøjet Move Tool (genvejstast: V)
  2. Skaler og placer billedet, så det passer ind bag filmstrimlen
  3. Gentag step 1-5 for de sidste tre billeder

——————-

Nu skulle du gerne være klar med en kollage, der leder tankerne hen på de gode gamle dage med filmstrimler :-). Hvis du har andre idéer til sådanne kollager, hører jeg gerne fra dig – ligeså, hvis du møder udfordringer i arbejdet med at stykke kollagen sammen: Det er et pillearbejde ;-)

Posted in Fototips | Also tagged , , Leave a comment

Kamp mellem Canon og Nikon

En sjov video om kampen mellem det gode og det onde – Canon og Nikon :-)

PS. Jeg skyder med Nikon ;-)

Posted in Ikke kategoriseret | Leave a comment

Projekt 52, uge 47: Ikon

Der hersker vel næppe nogen tvivl om, at de gule taxaer i New York er noget af et ikon. Denne uges billede er hentet fra vores netop overståede ferie i The Big Apple – New York.

Jeg ved, at billedet er set før i andre fortolkninger, men her får du altså min fortolkning.

Yellow caps in New York

Yellow caps in New York

Farverne i billedet (undtaget de gule taxaer) er skrællet af i Photoshop Elements ved, at jeg har markeret taxaerne med værktøjet Quick Selection Tool. Herefter har jeg vendt markeringen (Select/Invers eller Shift+Ctrl+I). Til slut har jeg valgt Enhance/Convert to Black and White… (Alt+Ctrl+B) og valgt en passende indstilling.

Jeg synes, det er sjovt at arbejde med delvis sort/hvid (eller delvis farve). Har du erfaringer med denne disciplin, du vil dele? Vær ikke genert – drop et par ord :-)

Posted in Mine billeder, Projekt 52 | Also tagged , , , , Leave a comment

Lokale reparationer i Lightroom

I Lightroom har du to muligheder for lokale reparationer: Clone og Heal. Du kender sikkert funktionerne fra fx Adobe Photoshop Elements. Men hvad er forskellen på de to værktøjer, og hvornår kan du med fordel bruge det ene frem for det andet?

Clone sammenlignet med Heal

I Elements kan du bruge clone stamp, hvis du skal fjerne en luftledning, en mast eller andre generende elementer i dit billede. Du kan bruge samme funktion i Lightroom. Langt hen ad vejen fortrækker jeg Heal i Lightroom. Det hænger sammen med, at Heal regner sig frem til, hvordan farve og teksturen i området skal være. Clone derimod kopierer slet og ret et område til et andet.

Hvis du har støv på din censor, vil alle de billede du tager, have støvkorn de samme steder. Her kan du med fordel bruge Heal på et af dem og så synkronisere reparationen til de øvrige billeder. På den måde kan du meget hurtigt få repareret en anseelig mængde billeder.

Brug af funktionerne

For at komme til at bruge funktionerne Clone eller Heal kan du trykke på Q fra Library. Så kommer du direkte ind i Develop-modulet med Spot Removal aktiveret. Vælg nu mellem Clone eller Heal og juster cirklen, så den passer til det, du skal reparere:

Spot Removal-værktøjet

Brug af Heal

Dette billede lider under en masse støvkorn. Her vil det være oplagt at bruge Heal-værktøjet.

Jeg har valgt en passende størrelse cirkel og klikket på støvpletterne en ad gangen. Du ser her før og efter billedet. Det er enkelt og lige til. Efter end arbejde, skal du trykke på Done eller Q igen.

Clone

Clone virker på den måde, at du – efter at have aktiveret Spot Removal-værktøjet og har valgt Clone – starter med at holde musen over den plet, du vil klone væk. Hold nu venstre musetast nede og træk væk fra pletten. Nu kopierer du målet for dit træk ind over pletten. Som du kan se af dette billede, skal man arbejde lidt mere med værktøjet for at få samme effekt som med Heal-værktøjet:

—oo0oo—

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

Posted in Lightroom | Also tagged , , Leave a comment

Nikon ViewNX 2.2.1 er på gaden

Nu kan du downloade seneste version af Nikon ViewNX - version 2.21. Du bruger ViewNX 2 til gennemgang og redigering af både billeder og videoer.

Du kan læse mere om Nikon ViewNX 2 på denne side, hvor du også kan downloade programmet til både pc og Mac.

Posted in Nyheder | Also tagged , Leave a comment

Projekt 52, uge 37: Den våde skov

Den våde skov

Dette er ikke et billede af en å – det er derimod en oversvømmet skovsti i Trylleskoven ved Solrød.

Billedet fascinerer mig på grund de lyse birketræers kraftige relief mod de grønne buske.

Efter en tur i Lightroom, hvor jeg justerede tone, kontrast og skarphed, hev jeg billedet ind i en prøveversion af Photomatix Pro.

Her valgte jeg metoden Tone Compressor, og efter at have rykket lidt i håndtagene på skydere, som jeg dybest set ikke vidste, hvad gjorde, endte jeg med dette billede.

Her har du Exif-data om billedet:

EXIF Værdi
Blænde f/8,0
Lukkertid 1/25 sekund
ISO 640
Brændvidde 35 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioriteret
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G

Tak fordi, du kiggede med :-)

Posted in Mine billeder, Projekt 52 | Also tagged , , , Leave a comment

Billedredigering i Lightroom

Før i tiden skød jeg de fleste af mine billeder i JPG og i RAW. JPG fordi jeg så havde et hurtigt, færdigt, 1, 2, 3 klar-resultat. RAW fordi jeg så havde adgang til de rå billeddata.

Nu bruger jeg Lightroom, og hurtigt efter den anskaffelse gik jeg over til udelukkende at skyde RAW. Det hænger sammen med, at det er så rørende enkelt at få et JPG-billede i Lightroom.

Her vil jeg skrive, hvordan mit workflow er, når jeg redigerer et enkelt billede i Lightroom. Som du måske kan læse mellem linjerne, har jeg et lidt anderledes flow, hvis jeg skal redigere flere ens billeder – men mere om det en anden gang.

Mit udgangspunkt er dette billede:

Continue reading »

Posted in Lightroom, Mine billeder | Also tagged , , , Leave a comment

Hurra for kameraer med høj opløsning

Nikon D100

Mit første digitale spejlreflekskamera var en Nikon D100 med en opløsning på 6 megapixel. Det betød, at beskæring (crop) af billeder stort set var udelukket. Detr var ganske enkelt for få billeddata at give af.

I dag skyder jeg med Nikon D7000 – det har en opløsning på 16, 2 megapixel. Her er lidt flere billeddata at arbejde med.

I vores sommerferie var vi en tur ved Gudenåen. Her krydsede en sommerfugl vores vej (det var en nældens takvinge). Jeg rejse let og havde kun mit 18-200 mm optik med på turen. Da jeg kom hjem fik jeg arbejdet mig frem til dette billede af nældens takvinge:

Nældens takvinge (Aglais urticae)

Billedet er blevet beskåret temmelig kraftigt i Lightroom – Du ser kun lidt over 40 % af billedet. Jeg er egentlig ganske tilfreds med resultatet. Her ser du udgangspunktet:

Oprindeligt billede

Beskærer du dine billeder i efterbehandlingen? Hvis ja, hvad synes du om dine resultater?

Du får sædvanen tro lidt nørdeinfo om billedet.

EXIF Værdi
Blænde f/8
Lukkertid 1/40 sekund
ISO 100
Brændvidde 200 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioriteret
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR
Posted in Mine billeder | Also tagged , , , , , Leave a comment

Virtuelle billeder i Lightroom

Hvis du lige har arbejdet dig frem til årets, månedens eller bare dagens bedste billede i Lightroom, kan de jo være noget af en udfordring at spørge sig selv “hva’ nu hvis…”. Hva’ nu, hvis jeg beskar det anderledes, ændrede lyset, farvemætningen - eller en kombination af alle tre… eller fire eller fem… muligheder. Det er min erfaring, at når først man kommer i gang med at eksperimentere, kan man hurtigt komme ud ad en laaaang tangent i forhold til udgangspunktet.

Og når nu du egentlig er ganske tilfreds med udgangspunktet, hvad gør man så. Du kan selvfølgelig lave en kopi af dit billede, men det tager jo plads op på din harddisk. I stedet kan du tage en virtuel kopi af billedet. det fylder stort set intet, og du har alle muligheder for at arbejde videre med dit udgangspunkt.

Du trykker ganske enkelt på Ctrl+’ eller vælger Photo > Create Virtual Copy

Nu kan du arbejde videre med den virtuelle kopi af dit mesterbillede.

Go’ arbejdslyst :-)

–oo0oo–

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

Posted in Lightroom | Also tagged , , Leave a comment

Collections i Lightroom

En af metoderne til at holde styr på dine billeder i Lightroom er at bruge collections. Tænk på collections som siderne i et gammeldags fotoalbum. Du finder oversigten over collections i venstre side af skærmen. Her ser du et udsnit af mine collections.

Du kan enten lægge dine billeder i en collection eller i et collection set – det vender vi tilbage til.

Collections

Når jeg gennemgår mine billeder første gang, markerer jeg de bedste med P-tasten: flag as picked. Når jeg har redigeret dem i developer-delen af Lightroom, gennemgår jeg disse trin:

  1. Jeg markerer jeg alle billeder, hvor det hvide flag er sat (Ctrl+Alt+A).
  2. Herefter trykker jeg på Ctrl+N for at oprette en ny collection.
  3. I feltet “Name” skriver jeg et sigende navn (navnet Collection er IKKE sigendeJ).
  4. Jeg har oprettet et collection set for 2011 – det vælger jeg i skærmbilledet nedenfor.
  5. Et tryk på knappen “Create” danner min nye collection.

Vær opmærksom på, at P-markeringen forsvinder på de billeder, du har lagt i en collection. Men markeringen bevares, når du kigger på billederne i Lightrooms bibliotek. Det er smart, rigtig smart! Forklaring følger…

Collection sets

Hvis collections er siderne i et fotoalbum, skal du tænke på et collection set som selve fotoalbummet.

Som sagt har jeg oprettet et fotoalbum (collection set) for 2011. Men Lightroom giver også mulighed for at oprette sets i sets… Lyder det underligt? Det er det slet ikke. Inden i mit collection set “2011″ har jeg oprettet et set til billeder fra min dejlige tur til Grønland – det hedder “Kanqerlussuaq 2011″. Det gjorde jeg via menuen Library / New Collection Set…

Inden i settet har jeg to collection: en collection til de billeder, jeg viser familie og venner (det hedder “Kangerlussuaq, marts 2011″), og en collection til billeder, jeg har udvalgt til vores lokale friluftbutik (det hedder “Bjergkæden”). Denne lille operation foregik på denne måde:

  1. Jeg startede med at vælge de billeder “familie-settet”, som jeg ville levere til friluftsbutiken (P-markering).
  2. Jeg markerer jeg alle billeder, hvor det hvide flag er sat (Ctrl+Alt+A).
  3. Med et tryk på Ctrl+N oprettede jeg en ny collection ved navn “Bjergkæde”.
  4. I feltet Set valgte jeg “Kangerlussuaq 2011″
  5. Jeg sluttede af med at trykke på knappen “Create” – og vupti var alt på plads.

Nu har du læst lidt om, hvordan jeg bruger collection og sets i Lightroom. Jeg håber, det gav dig en fornemmelse for mulighederne. Har du gode tips til, hvordan du bruger collection (eller i det hele taget Lightroom), hører jeg gerne fra dig.

Ha’ en dejlig weekend J

–oo0oo–

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

Posted in Lightroom | Also tagged , , , Leave a comment

Lightroom – den første gennemgang

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om, hvordan jeg importerer billeder til Lightroom. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg gennemgår mine billeder efter import.

Hvis det eller de keywords, jeg valgte ved import, ikke er dækkende, opdaterer jeg keywords som det allerførste.

Som det andet gennemgår jeg alle billeder i loupe-view (genvejstasten er E). Billeder, der er uskarpe, eller billeder, hvor modellen lukker øjnene – alle billeder, der helt åbenlyst ikke skal “overleve” – markerer jeg som rejected (genvejstast X).

Næste skridt er endnu en gennemgang - denne gang markerer jeg de allerbedste billeder (flag as picked – genvejstast P).

[Opdatering 12/8 2011] Når jeg har markeret de værste billede med X og de bedste med P, sletter jeg de værste ved at trykke på Ctrl+Backspace. Jeg er nødt til at slette de værste efter hver import, ellers får jeg det med stor sandsynlighed aldrig gjort ;-) [Opdatering slut]

I de følgende afsnit kan du læse om nogle af de mere avancerede værktøjer i Lightroom 3 til gennemgang af billeder.

Survey

X- og P-markeringerne foretager jeg fra tid til anden i en arbejdsgang. Hvis jeg har taget flere billeder, der ligner hinanden (fx makrobilleder eller portrætter), bruger jeg gerne Survey-funktionen (marker billederne og brug genvejstasten N). Med Survey-funktionen får jeg vist de markerede billeder sammen på skærmen. Har jeg valgt to billeder, vil de stå side ved side – har jeg valgt flere billeder, kan de optræde i flere rækker.

Nu har jeg mulighed for at markere de enkelte billeder med X eller P, ligesom jeg også kan fjerne et billede fra min survey. Det gør jeg ved at klikke på det lille X i nederste højre hjørne på det billede, jeg har markeret med musemarkøren.

Klik for større billede

Compare

En anden funktion, jeg bruger knapt så sjældent, er Compare-funktionen. Ligesom med Survey-funktionen starter jeg med at vælge et antal billeder. Til forskel fra Survey får jeg med Compare kun vist to billeder ad gangen: det valgte til venstre (select) og kandidaten til højre (candidate). Et klik på X’et til højre neden for det valgte billede vil gøre kandidaten til det nye, valgte billede. Et tilsvarende klik på X’et neden for kandidaten, vil vise næste kandidat.

Også her kan du vælge at X- eller P-markere billederne.

Klik for større billede

[Opdatering 14/8 2011]

Genvejstaster

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

[Opdatering slut]

Posted in Lightroom | Also tagged , , , , , Leave a comment

Sådan skaber du en collage

I serien Projekt 52 har jeg skrevet et indlæg, hvor jeg havde taget nogle billeder af mit dejlige Yashica. Billederne var sat op som en collage og blev præsenteret som en side i en fotobog. Her kan du læse, hvordan jeg sætter collagen op ved hjælp af Lightroom 3 og Elements 9.

Først udvælger du de billeder, der skal indgå i din collage. Derpå skal du justere lys, farve, skarphed og hvad du nu ellers synes, dine billeder skal udsættes for.

Nu skal du eksportere dine billeder til jpg-format (jeg går her ud fra, at du skyder i RAW, ligesom jeg gør ;-)).

Indlæs nu dine billeder i Elements 9. Her klikker du på fanen Create og vælger Photo Book.

Vælg nu den størrelse og de tema, der passer dig bedst og tryk på knappen OK. Jeg valgte temaet Monochrome til denne collage:

Nu kan du indsætte dine billeder på siderne. Træk dem ind eller klik for at vælge billede.

Elements tilbyder dig naturligvis at printe din fotobog, eller du få en ekstern leverandør til at skrive bogen ud. Men hvis du som jeg kun skal bruge Elements fotobog til at danne ene enkelt side, kan du bruge et klippeværktøj som fx det, Windows leverer med Windows 7. det er enkelt, og det virker.

Scott Kelby har i øvrigt lagt en video på sin blog, som handler om det samme som dette indlæg – bare udført på en Mac.

Go’ arbejdslyst :-D

Posted in Mine billeder | Also tagged , , 2 Comments

Planter i modlys

At tage billeder af planter i modlys er lidt ligesom at tage billeder af kvinder i modlys. Du har mulighed for at få motiverne til at stråle ved at udnytte det hårde lys.

Persicaria bistorta (pileurt)Iris germanica

Continue reading »

Posted in Fototips, Mine billeder | Also tagged , Leave a comment

Projekt 52, uge 12: Skyggespil

Shadows by Ole G.
Shadows, a photo by Ole G. on Flickr.

Lyset midt på dagen kan være en barsk og kontrastfyldt affære, når solen skinner fra en skyfri himmel. Det kloge råd fra erfarne fotografer siger jo også, at du skal fokusere på at tage billeder morgen og aften for at få det bløde lys med hjem i kassen.

Men hvad gør man, når man venter på et fly med kurs mod Danmark, har et kamera ved hånden og i øvrigt keder sig? Jo, så tager man da billeder uanset klokken, solen og skyer eller ikke skyer på himlen :-)

Billedet her er konverteret til sort/hvid, da der ikke var mange farvetoner i det. Desuden har jeg beskået det en smule i toppen og venstre side, og så har jeg tilført skarphed.

Posted in Mine billeder, Projekt 52 | Also tagged Leave a comment

Lightroom – import

På min tur til Grønland blev jeg udsat for undervisning i Adobe Lightroom. Jeg har tidligere haft installeret en prøveversion, men kunne ikke helt se fidusen. Så jeg fortsatte med ACDSee Pro 3 til organisering og Photoshop Elements 9 til billedbehandling.

Med Lightroom kan jeg nu organisere mine billeder og foretage langt størstedelen af billedbehandlingen i ét program. Kun når det kommer til virkelig krævende billedbehandling, skifter jeg til Elements (fx Photomerge, arbejde i lag og dybdegående retouchering). Ellers foregår arbejdet med billederne i Lightroom.
Continue reading »

Posted in Lightroom | Also tagged , , , 1 Comment

Tips til sort/hvid

Det sker fra tid til anden, at jeg konverterer mine billeder til sort/hvid. Jeg har tidligere skrevet et par indlæg om netop dette emne.

En af de blogs, jeg følger med i, er i denne artikel inde på, hvordan du som fotograf får sort/hvide billeder i kassen. Budskaberne er enkle:

  • Skyd i farver og konverter senere
  • Undgå støj – brug lavest mulige ISO-værdi
  • Brug det bløde lys, som en overskyet dag giver dig
  • Lær at se motiverne (hold øje med strukturer og former)
  • Øv dig tit :-)

Her kan du se et af mine sort/hvide billeder fra Grønland:


Snow Crystals, a photo by Ole G. on Flickr.
Posted in Fototips, Mine billeder | Also tagged Leave a comment

Delvis sort/hvid


Graffiti on Gate
Originally uploaded by Ole G.

Ved at fjerne farve fra dele af dit billede kan du henlede opmærksomheden på øvrige elementer. I dette billede har jeg fjernet farven fra muren for at lede beskuerens opmærksomhed mod graffitien på porten.

Jeg bruger normalt en af to metoder i Photoshop Element, og de er begge ret enkel. Den første baserer sig markering med Quick Selection Tool:

  1. Start med at hente billede ind i Photoshop
  2. Opret en kopi af baggrundslaget (Layer/Duplicare Layer… — Ctrl+J)
  3. Vælg Quick Selection Tool og marker den del, du vil isolere (porten)
  4. Vend markering om (Select/Inverse — Shift+ctrl+I)
  5. Konverter markeringen til sort/hvid (Enhance/Convert To Black And White… — Alt+Ctrl+B)
  6. Nu kan du samle lagene (Layer(Flatten Image)
  7. Tilføj den ønskede skarphed og du er nu færdig

Den anden metode baserer sig på Eraser Tool:

  1. Start med at hente billede ind i Photoshop
  2. Opret en kopi af baggrundslaget (Layer/Duplicare Layer… — Ctrl+J)
  3. Konverter markeringen til sort/hvid (Enhance/Convert To Black And White… — Alt+Ctrl+B)
  4. Vælg Eraser Tool og mal hul i det øverste, så du kan se farverne i det underste lag
  5. Nu kan du samle lagene (Layer(Flatten Image)
  6. Tilføj den ønskede skarphed og du er nu færdig

Jeg bruger den første metode, når der er klart definere kanter (som fx porten i billedet foroven) og den anden, når det ikke er tilfældet.

Hvis du kan bruge vejeldningen, vil jeg gerne høre fra dig. Drop også gerne et link til dine billeder :-)
God arbejdslyst!

Posted in Mine billeder | Also tagged , Leave a comment

Projekt 52, uge 9: Tags


Graffiti
Originally uploaded by Ole G.

Det vil næppe føre nogen steder hen at begynde at diskutere, om graffiti er hærværk eller kunst. Blot vil jeg mene, at alle mennesker — også graffitimalere — må stå til ansvar for deres handlinger.

Jeg ved godt, det koster DSB buler af penge at fjerne graffiti (se første afsnit :-). Men når alt det indlysende er sagt om graffiti, er det svært at komme uden om, at nogle af “værkerne” faktisk besidder sin egen skønhed.

Disse graffiti har jeg skudt på Vesterport station i København. Vel hjemme i varmen samlede jeg dem i en collage i Photoshop Elements 9.
Continue reading »

Posted in Mine billeder, Projekt 52 | Also tagged Leave a comment

Colour på tossen

I dag stjal jeg mig til en lille tur langs havnefronten sammen med min gode kollega og foto-soul-mate Dorte for at skyde et par billeder. Jeg var fascineret af isen og dens former.


Colour on Ice
Originally uploaded by Ole G.

Om aftenen fandt jeg billedet et smule kedeligt – måske var jeg under indflydelse af en fredags GT ;-) Allenfals gav jeg mig til at farvelægge billedet.

Continue reading »

Posted in Mine billeder | Leave a comment

Photomerge (stitching)

Med photomerge kan du samle flere enkeltstående optagelser i fx et panorama. Dette billede er samlet af fire billeder og udgør nu et stemningsfyldt panorama fra Københavns Havn.


Titel: Blue Harbour

Continue reading »

Posted in Mine billeder | Also tagged , 1 Comment

Løft farverne


Colorfull Houses
Originally uploaded by Ole G.

Dette billede er taget ud af vinduet i et langsomtkørende bjergtog med endestation Ooty i Indien. Jeg var fascineret af husenes farver, men vel hjemme i Danmark kunne jeg konstatere, at de var mere sprælske i virkeligheden – eller sådan huskede jeg dem :-)

En tur igennem Photoshop gav farverne et pift. Jeg fulgte nedenstående steps.

Continue reading »

Posted in Fototips | Also tagged , Leave a comment

Sort/hvid og kontrast

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om konvertering af farvebilleder til sort/hvid. Her vil jeg berøre kontrasten i det konverterede billede.

Udgangspunktet er dette billede

Bicycles in Campus

Continue reading »

Posted in Fototips | Also tagged , Leave a comment

Sort/hvid

Sort/hvid billeder er dejlige – de lever deres eget liv. De har som oftest et mere klart udtryk, hvad angår lys, skygge og form, end tilsvarende farvebilleder har.

Disse motivtyper egner sig efter min mening glimrende til sort/hvid:

  • Portræt
  • Arkitektur
  • Makrobilleder
  • Motiver i modlys
  • Vintermotiver
  • Motiver med store kontraster

Continue reading »

Posted in Fototips | Also tagged , , 1 Comment

Popart med Adobe Photoshop CS3

Andy Warhol har ikke levet forgæves. Du kender sikkert hans berømte værker baseret på billeder af Marilyn Monroe.

Du kan gøre Andy Warhol kunsten efter i Adobe Photoshop CS3 (18/11 2010: virker også i Photoshop  Elements 7). Læs her hvordan jeg er kommet frem til dette resultat.

Continue reading »

Posted in Mine billeder | Also tagged , Leave a comment